Dyr er et yndet motiv for billedkunstnerne i dag, akkurat ligesom de har været det siden forhistorisk tid.
Både de velkendte dyr, der hører til i vore omgivelser, og mere eksotiske dyr har gennem tiderne været motiv for både malere og billedhuggere, og det samme har fantasivæsner.
I kunsten afspejler dyrenes egenskaber ofte noget, som vi mennesker er optaget af, og som vi tragter efter, og vi kan gennem kunstværket spejle os i dyrenes egenskaber
På turen rundt til et udvalg af dyreskulpturerne i Hjørring Kommune kan man møde både realistisk skildrede dyr, abstraktioner over velkendte og eksotiske dyr og fabelvæsner.
Turen kræver bil. God tur.
Værker på ruten
Heide, Erik. Kollund-fugl nr. 3, (1986). Vrå Skole, Indskolingen, Vestre Skolevej, Vrå
Ørntoft, Claus. Bugvendt, 2003. Vrå Skole, Indskolingen, Vestre Skolevej, Vrå
Odgaard, Thorvald. Uden titel, 1989. Jernbanegade Vrå
Bunton, Ole. Blåmuslingen, 1995. Nørregade / Harald Fischers Vej, Løkken
Dam, Bodil. Vrede måge, 2007. Torvet, Løkken
Unger, Klaus. Løkkenfisk, 2002. Nørregade, Løkken
Teglhus, Stinne. Rundfisk, 2004. Harald Fischers Vej / Vrenstedvej, Løkken
Bovin, Sven. Hvilende mammut, 1969. Mammutpladsen, Hjørring
Buhl, Jan. Tyrebrønd, 1951. Brinck Seidelins Gade, Hjørring
Louveau, Jean Pierre. Fugl Fønix, 1995. Nørrebro / Skagensvej, Hjørring
Holm, Flemming. Drage, 1995. Thomas Morilds Vej 11, Hjørring
Olesen, Karin. Enhjørning, 1990. Hubertusparken, Hjørring
Heide, Erik. Glad fisk, 1989. Kystvejen, Hirtshals
Friis, Anders. Fugl, 1998. Leret, Hirtshals
Bovin, Sven. Søhest, 1972. Vanggårdsvej, Hirtshals
Larsen, Johnny. Legende havdyr, 1997. Nørregade / Havnegade, Hirtshals
Jensen, Peter. Dyreskulpturer, indtil 1983. Skagen Landevej, Bjergby
Ørntoft, Claus. Tordenkalv, 1999. Nørrebro, Bindslev
Helledie, Niels. Guldkalven, år ukendt. Nørregade, Sindal
Ørntoft, Claus. To dyr / lille plads, 1994. Søndergade, Lendum
