Den gode historie
Den tynde, lyseblå jernplade folder sig ud mod himlen og synes at bringe himlens blå ned på jorden. Letheden modsvares af den tunge sokkel, der er nødvendig for at give jernpladen dens svævende form.
Kurt Tegtmeier udfordrer både naturlove og materialer i sine skulpturer, der ofte har et vist surreelt element.
Hans værker har en flertydighed over sig. Billedsproget er rigt på associationsmuligheder, men man kan aldrig vide sig sikker på, at den tolkning, man når frem til, også dækker kunstnerens intentioner. Dertil er form- og symbolsprog for personligt.
Ejer
Sindal by / Hjørring kommune. Gave 1989 fra Sindal Borgerforening i anledning af foreningens 90-års jubilæum. Sindal Kommune bidrog med 15.000 kr. ud af købssummen på 60.000 kr.
Deutsch
Tegtmeier, Kurt: Ohne Titel, 1989. Sindal
Wie ein waagerechtes Segel fängt und reflektiert die hellblaue Fläche das Sonnenlicht, und die Leichtigkeit des Segels wirkt als Kontrast zu dem schweren Eisenfundament, das Schwebende und das Bodenständige in fester Form.
English
Tegtmeier, Kurt: Untitled, 1989. Sindal
Like a vertical sail, the light blue plate reflects the sunlight, and the lightness of this sail stands in contrast to the heavy, iron pedestal. The floating and the earthbound in a fixed state.