"The Clayman"

(Bronze. 2002)

Foran Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, Hjørring

Den gode historie

Hans Pauli Olsens skulptur giver mening til den engelske talemåde ”Make it up, as you go along”, frit oversat til ”Find på noget hen ad vejen”, for manden er i fuld gang med at skabe sig selv.

Hans Pauli Olsen bygger sine monumentale skulpturer op i ler, før de støbes i bronze, og ”The Clayman”, der er et selvportræt, synes netop at have hænderne fulde af ler, parat til at lægge dem på kroppen, som blot er groft skitseret.

En skulptur under tilblivelse, undervejs, understreget af den fremadhældende bevægelse. Måske kunstneren, der skaber sig selv gennem sit værk?

Hans Pauli Olsen er også kunstneren bag springvandsskulpturen i Skallerup Klit Feriecenters badeland, en vitalistisk skulptur, der viser en dreng balancerende på en bue af springende laks.

Ejer 

Hjørring kommunes Kunstudvalg, erhvervet 2009

"The Clayman" (bronze), 2002. Hjørring

Deutsch
Olsen, Hans Pauli: The Clayman, 2002. Hjørring
Die männliche Gestalt ist dabei, sich selber in Ton aufzubauen. Hier sieht man ein Selbstporträt, und es liegt nahe zu denken, dass der Künstler durch seine Werke entsteht.

English
Olsen, Hans Pauli: The Clayman, 2002. Hjørring
A man’s figure is trying to build itself up out of clay. This is actually a selfportrait of the artist, and one is led to think about artists who are made through their works.

"The Clayman" (bronze), 2002. Hjørring