Bronzeskulpturer

Bronze er en legering af 90 % kobber og 10 % tin. Bronze har været brugt til skulpturstøbning de sidste ca. 3000 år.

Når billedhuggere arbejder med bronze, sker det som regel ved støbemetoden cire perdue (’tabt voks’). Billedhuggeren Bodil Dam har stillet denne forklaring til rådighed:

Først modelleres skulpturerne i ler eller et brandbart materiale, så laves der typisk en silikoneform af dem med en gipskappe rundt om. I denne form laves en afstøbning i voks af skulpturen.

Det gøres ved at varmt voks hældes i og efter nedkøling tages den færdige voksskulptur ud, og indløb og udluftnings- kanaler ’svejses’ på voksskulpturen.

Der stænkes et ’dublag’ på voksskulpturen, for at få alle detaljer med. Denne voksaf- støbning ’pakkes ind’ i en støbeform, som varmes op i en ovn, indtil al voksen er smeltet væk, og man har et identisk tomrum, som kan fyldes med smeltet bronze.

Når bronzen er kølet af, kan man banke bronzeskulpturen ud af støbeformen, og et møjsommeligt arbejde med svejsning, slibning og ciselering kan begynde. Når den ønskede overflade er opnået, gives skulpturen en patina, for at understrege formen og give metallet varme og dybde.

Nedenfor finder du forskellige former for bronzeskulpturer.

Bundgaard, Anders. Redaktør Vilhelm Carlsen, 1920. Hjørring

Utzon-Franck, Ejnar. Afrodite, 1914. Hjørring

Poulsen, Axel. Fontæne, 1935. Hjørring

Buhl, Jan. Tyrebrønd, 1951. Hjørring

Bovin, Sven: Hinkepigen, 1971. Vrå

Foersom Hegndal, Valdemar. Birgit, (1973). Hjørring

Sørensen, Jens-Flemming. Universel fødsel, (1974). Hjørring

Hansen, Poul. Børn, 1978. Hjørring

Lütken, Sigrid. Kornrotunde, 1979. Hjørring

Varming, Hanne. Familie, 1983. Hjørring

Nygård, Øivind. To monumenter og en cirkelrund plads, 1988. Hjørring

Heide, Erik. Glad fisk, 1989. Hirtshals

Nordahl, Bjørn. Uden titel, 2002. Hjørring

Olsen, Hans Pauli. The Clayman, 2002. Hjørring

Dam, Bodil. Havmoren, 2005. Hirtshals