Skulpturtyper

Nedenfor finder du en liste over forskellige skulpturtyper.

Stenskulpturer
Bronzeskulpturer

Bronze er en legering af 90 % kobber og 10 % tin. Bronze har været brugt til skulpturstøbning de sidste ca. 3000 år.

Når billedhuggere arbejder med bronze, sker det som regel ved støbemetoden cire perdue (’tabt voks’). Billedhuggeren Bodil Dam har stillet denne forklaring til rådighed:

Først modelleres skulpturerne i ler eller et brandbart materiale, så laves der typisk en silikoneform af dem med en gipskappe rundt om. I denne form laves en afstøbning i voks af skulpturen.

Det gøres ved at varmt voks hældes i og efter nedkøling tages den færdige voksskulptur ud, og indløb og udluftnings- kanaler ’svejses’ på voksskulpturen.

Der stænkes et ’dublag’ på voksskulpturen, for at få alle detaljer med. Denne voksaf- støbning ’pakkes ind’ i en støbeform, som varmes op i en ovn, indtil al voksen er smeltet væk, og man har et identisk tomrum, som kan fyldes med smeltet bronze.

Når bronzen er kølet af, kan man banke bronzeskulpturen ud af støbeformen, og et møjsommeligt arbejde med svejsning, slibning og ciselering kan begynde. Når den ønskede overflade er opnået, gives skulpturen en patina, for at understrege formen og give metallet varme og dybde.

Nedenfor finder du forskellige former for bronzeskulpturer.

Bundgaard, Anders. Redaktør Vilhelm Carlsen, 1920. Hjørring

Utzon-Franck, Ejnar. Afrodite, 1914. Hjørring

Poulsen, Axel. Fontæne, 1935. Hjørring

Buhl, Jan. Tyrebrønd, 1951. Hjørring

Bovin, Sven: Hinkepigen, 1971. Vrå

Foersom Hegndal, Valdemar. Birgit, (1973). Hjørring

Sørensen, Jens-Flemming. Universel fødsel, (1974). Hjørring

Hansen, Poul. Børn, 1978. Hjørring

Lütken, Sigrid. Kornrotunde, 1979. Hjørring

Varming, Hanne. Familie, 1983. Hjørring

Nygård, Øivind. To monumenter og en cirkelrund plads, 1988. Hjørring

Heide, Erik. Glad fisk, 1989. Hirtshals

Nordahl, Bjørn. Uden titel, 2002. Hjørring

Olsen, Hans Pauli. The Clayman, 2002. Hjørring

Dam, Bodil. Havmoren, 2005. Hirtshals

Jernskulpturer

Jern er et metal, der udvindes af jernmalm, som findes i jorden.

Jern kan smelte og forarbejdes til støbejern, som i afkølet form er den hårdeste type, til stål, som er lidt blødere og formbart, og til smedejern, som i opvarmet tilstand kan formes med håndværktøj.

Når billedhuggere arbejder med jern, sker det enten ved støbning eller ved at svejse jernplader eller -stænger sammen.

Jern er gråligt, men ruster, og skal derfor overfladebehandles for ikke at gå til. Mange kunstnere bemaler jernskulpturer eller bruger corténstål, som har en holdbar, rusten overflade.

Nedenfor finder du forskellige former for jernskulpturer.

Jørgensen, Børge. Motorisk bevægelse, 1967. Hjørring

Thomsen, Svend. Datafangst, 1970. Hjørring

Damgaard-Sørensen, Henning Relief, 1974. Hjørring

Holmskov, Helge. Nonfigurativ, 1972. Hjørring

Jacobsen, Robert. Smedejernslåge, 1972. Hjørring

Heide, Erik. En hilsen fra det, der var til det, der kommer, 1984. Hjørring

Heide, Erik. Evighedsblomst, 1986. Hjørring

Sørensen, Bent. Rummølle, 1986. Hjørring

Sørensen, Bent. Rød væg, 1986. Hjørring

Fischer, Egon. Uden titel, (1987). Hjørring

Riget, Karl Aage. Uden titel, 1986-87. Hjørring

Sørensen, Bent. Plovskæret, 1988. Hjørring

Tegtmeier, Kurt. Morgentime, 1990. Hjørring

Iversen, Peter Langballe. Tre gratier, 1990. Vrå

Thune Andersen, Gerda. Uden titel, (1991). Hjørring

Tegtmeier, Kurt. Morgentime II, 1993. Hjørring

Gøttrup, Søren og Britta Madsen: Aks, 1991. Bindslev

Gøttrup, Søren og Britta Madsen: Aks, 1991. Bindslev

Vandkunster
Blandformer

Blandformer er kunstværker, der er sammensat af forskellige materialer.

Når en billedhugger arbejder med blandformer, sker det som et bevidst valg bort fra den traditionelle skulptur, der oftest er skabt i ét materiale: sten, bronze, jern eller andet.

Blandformen er derfor også en udfordring til publikums oplevelse af kunsten. Er en skulptur f.eks. bygget op af skrot, så giver det associationer i andre retninger, end f.eks. en marmorskulptur ville give.

Hertil kommer, at alle materialer har en vis symbol- eller associationsværdi, og når en skulptur består af mange forskellige materisler, opstår en befordrende og udfordrende "signal-forvirring". 

Neden for finder du forskellige former for blandformer.

Jensen, Peter. Dyreskulpturer, skabt frem til 1983. Bjergby

Hofmeister, Poul. Relief, 1984. Hjørring

Heide, Erik. En hilsen fra det, der var til det, der kommer, 1984. Hjørring

Nørgaard, Bjørn. Fontæne, 1989. Hjørring

Winther, Poul. Uden titel, ca. 1990. Vrå

Olesen, Karin. Enhjørning, 1990. Hjørring

Olesen, Karin. Kongen og dronningen, 1992. Hjørring

Louveau, Jean Pierre. Grundtvigs-søjlen, 1993. Hjørring

Helledie, Niels. De fem hermer, 1994. Sindal

Holm, Flemming. Bagterp-stenen, 2004. Hjørring

Dyreskulpturer

Dyreskulpturer har været et populært motiv siden den græske antik for 3.000 år siden.

Ved at skildre dyr kan kunstneren både hylde dyret, dyrke dets egenskaber og måske ligefrem overføre nogle af egenskaberne til mennesket ved at menneskeliggøre det.

Både naturalistiske skulpturer, der ligner dyrene, abstraktioner over dyr og fantasidyr hører til nutidens skulpturhistorie.

Neden for finder du forskellige former for dyreskulpturer.

Ukendt kunstner. Hjortebrønd, (1945). Vrå

Buhl, Jan. Tyrebrønd, 1951. Hjørring

Heide, Erik. Fugleflok, 1965. Hjørring

Bovin, Sven. Søhest, 1972. Hirtshals

Bovin, Sven. Næsehorn, 1973. Tårs

Eberlein, Ernst. Uglestele, 1976. Hjørring

Inoue, Jun-Ichi. Øgle med æg, 1979. Hjørring

Yan (Kai Nielsen). Kronhjort, 1970erne. Vrå

Erland, Poul. Uden titel, 1980. Tårs

Jensen, Peter. Dyreskulpturer, skabt frem til 1983. Bjergby

Nørgaard, Bjørn. Tarzan, 1989. Hjørring

Bunton, Ole. Blåmuslingen, 1995. Løkken

Dam, Bodil. Vrede måge, 2007. Løkken

Friis, Anders. Fugl, (1998). Hirtshals

Friis, Anders. Ørn, år ukendt. Poulstrup

Heide, Erik. Ungt dyr, 1994. Hjørring

Holm, Flemming. Drage, 1995. Hjørring

Larsen, Johnny. Legende havdyr, 1997. Hirtshals

Teglhus, Stinne. Havfruen, 2000. Hirtshals

Unger, Klaus. Løkkenfisk, 2002. Løkken

Unger, Klaus. IKTYS, 2002. Løkken

Ørntoft, Claus. Bugvendt, 2003. Vrå

Ørntoft, Claus. Spændingsfelt, 2003. Hjørring

Mørk, Palle. Klumpe, 2005. Hirtshals

Ørntoft, Claus. Menneskedyr, 2007-08. Bjergby

Grønbech, Ib. Hundeliv i Hundelev, 2009. Hundelev

Helledie, Niels. Guldkalven, år ukendt. Sindal

Kvinden i kunsten

Kvinden er et yndet motiv i kunsten. Især den nøgne kvinde er populær.

Sådan har det været siden forhistorisk tid, hvor små kvindefigurer symboliserede frugtbarhed.

Op gennem kunsthistorien har kvindeskikkelsen mistet sin symbolske betydning. I stedet kan man opfatte den nøgne kvindefigur som idéen om kvinden i alle de forskellige former, hun forekommer.

Når en billedhugger skildrer en nøgen kvinde, er det derfor ikke for det erotiske, men for at gøre hende til et begreb. Vi forstår, at der ikke er tale om en bestemt kvinde, men omkvinden.

Nedenfor finder du forskellige former for kvindeskulpturer.

Utzon-Franck, Ejnar. Afrodite, 1914. Hjørring

Jørgensen, Børge. Mor og barn, 1952. Hjørring

Nielsen, Morten. Kvindetorso, 1960. Hjørring

Lund-Jensen, Robert. Kvinde med mindekrans, 1969. Hjørring

Bovin, Sven. Hinkepigen, 1971. Vrå

Hooge-Hansen, Lis. Fødsel, 1971. Hjørring

Olafsson, Tove. Seminariepige, (1973). UCN, Skolevangen, Hjørring. Ikke offentlig tilgængelig

Sørensen, Jens-Flemming. Universel fødsel, (1974). Hjørring

Justesen, Kirsten. Sct. Catharine, 1982. Hjørring

Jensen, Kirsten. Petra, 1989. Sindal

Larsen, Johnny. Solpigen, 1992. Hjørring

Nordahl, Bjørn. Uden titel, 2002. Hjørring

Dam, Bodil. Havmoren, 2005. Hirtshals

Norheim, Marit Benthe. Tilrejsende, 2006. Tårs

Teglhus, Stinne. Havfruen, 2000. Hirtshals

Willumsen-Hansen, Anna. Anna, 2000. Hirtshals

Nonfigurative skulpturer
Figurative skulpturer

Den figurative kunst forestiller noget, vi kan genkende fra virkeligheden, og som vi på forhånd har et forhold til.

Det betyder dog ikke, at genkendelig kunst ikke også kan være abstrakt. Kunstneren kan vælge at fremhæve visse træk og lade andre glide i baggrunden, og ved f.eks. at forenkle (stilisere) eller ændre farve kan han give det genkendelige symbolske betydninger, som man som beskuer må forholde sig til. 

Bovin, Sven. Etatsråd Jørgen Larsen, 1940. Tolne

Bovin, Sven. Søhest, 1972. Gl. Rådhus, Hirtshals

Bovin, Sven. Tre generationer, 1988. Løkken

Buhl, Jan. Tyrebrønd, 1951. Hjørring

Bundgaard, Anders. Redaktør Vilhelm Carlsen, 1920. Hjørring

Dam, Bodil. Vrede måge, 2007. Løkken

Foersom Hegndal, Valdemar. Bente, 1973. Hirtshals

Friis, Anders. Fugl, 1993. Harrerenden, Lønstrup

Hansen, Poul. Børn, 1978. Hjørring

Heide, Erik. Glad fisk, 1989. Hirtshals

Hentze, Peter. Vandkunst, (1996). Sindal

Holm, Flemming. Fuglius, 1992. Bjergby

Isenstein, Harald. Henri Nathansen, 1943. Hjørring

Jørgensen, Børge. Mor og barn, 1952. Hjørring

Larsen, Johnny. Hirtshals-jolle, 2000. Hirtshals

Louveau, Jean Pierre. Grundtvigs-søjlen, 1993. Hjørring

Lütken, Sigrid. Aks, 1979. Hjørring

Lütken, Sigrid. Kornrotunde, 1979. Hjørring

Nielsen, Kaj (Glamsbjerg). Elefant, (1958). Hjørring

Norheim, Marit Benthe. Tilrejsende, 2006. Tårs

Olesen, Karin. Kongen og dronningen, 1992. Hjørring

Stecher, Pernille. Kuffertfisk i gaden, 2006. Hirtshals

Sørensen, Bent. Rød væg, 1986. Hjørring

Teglhus, Stinne. Havfruen, 2000. Hirtshals

Teglhus, Stinne. Rundfisk, 2004. Løkken

Unger, Klaus. Løkkenfisk, 2002. Løkken

Utzon-Franck, Ejnar. Afrodite, 1914. Hjørring

Varming, Hanne. Familie, 1983. Hjørring

Westergaard, Laila. 32 portrætter, eller Jesus i Hjørring, 2009. Hjørring

Ørntoft, Claus. Råbende dyr, 1996. Hjørring

Ørntoft, Claus. Havdyr, 2005. Hirtshals