"32 relieffer - eller Jesus i Hjørring" (granit), 2009. Hjørring

På Hjørring Sognegård, Kirkepladsen, Hjørring

Den gode historie

Relieffet omfatter 32 ansigter, hvoraf de 31 har åbne øjne og så at sige skuer ud over Gl. Hjørrings kirkeplads, mens en enkelt skiller sig ud ved at have lukkede øjne.

De 31 ansigter er portrætter af Laila Westergaards familie, venner og bekendte, mens den ene – ham, der unddrager sig kommunikation via øjnene – er Jesus.

Laila Westergaards udsmykning af Hjørrings menighedshus er både nutidig og klassisk fortolkning af Jesus som menneske og guddom.

Han er ligesom de almindelige mennesker, der omgiver ham, men han er samtidig en idealitet, i relieffet udtrykt dels ved de lukkede øjne, dels ved, at hans fremtoning følger den traditionelle danske Jesus-skildring, hvor han har nordiske ansigtstræk, langt, glat hår og et mildt ansigtsudtryk.

Ejer

Sct. Hans, Sct. Olai og Sct. Catharinae Menighedsråd, erhvervet med støtte fra Monroefonden (50.000 kr.), Konsul George Jorcks og Hustru Emma Jorcks Fond (52.000 kr.), Spar Nord Fonden (25.000 kr.) samt Hjørring kommunes Kunstudvalg.

Deutsch
Westergaard, Laila: 32 Relieffen - oder Jesus in Hjørring, 2009. Hjørring
Das Relief zeigt Jesus von gewöhnlichen Menschen umgeben. Jesus hat als einzige Figur die Augen zu, während die anderen über den Platzt schauen hin zu der großen Kirche. Beim Zusammensetzen von gegenwärtigen Porträts und dem klassischen Jesus-Porträt erzählt die Künstlerin von Wirklichkeit und Idealität, von Wissen und Glaube.

English
Westergaard, Laila. 32 Reliefs - or Jesus in Hjørring, 2009. Hjørring
This relief shows Jesus surrounded by ordinary people. Jesus is the only figure with closed eyes, while all of the others look across the town square at the large church. By placing portraits of modern people together with a classical portrait of Jesus, the artist is able to work with themes of reality, ideals, knowledge and faith.