"Familie" (bronze), 1983. Hjørring

Ved Det Gamle Rådhus, Torvet / Nørregade, Hjørring

Den gode historie

Hanne Varming fortalte i forbindelse med arbejdet med skulpturen: ”Det har altid optaget mig, det med familien. Tit, når det er sommer, sidder der en familie på en bænk. Næste sommer er der en mere. Jeg har altid syntes, det var spændende…

Det er stemningen, jeg drømmer om… skulpturen skulle gerne udstråle noget med ro. At man har tid til at sidde på en bænk med hinanden og være lidt sammen. Det synes jeg kunne være rart.” (Vendsyssel Tidende, 16.4.1983)

Hanne Varmings skulpturer er kendetegnet ved deres stilfærdige udtryk, der nok er forenklet, men samtidigt rummer almenmenneskelige følelser og situationer. De to børn er adskilt af forældrene, men det ændrer ikke på, at de kommunikerer på tværs af skulpturen. Er det mon hunden, de er uenige om?

Skitse til skulpturen tilhører Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring, erhvervet 1983 med støtte fra Hjørring Kommunes Kunstudvalg.

Ejer

Hjørring Kommune, bestilt og erhvervet af Hjørring Kommunes Kunstudvalg 1983

Deutsch
Varming, Hanne: Familie, 1983. Hjørring
Eine Familie auf einer Bank ist so geschildert, dass man sich dazusetzen und Teil der Familie werden möchte. In einfacher und starker Ausdrucksform erzählt die Skulptur von Zusammenhalt, dennoch ahnt man eine Unstimmigkeit zwischen den beiden Kindern.

English
Varming, Hanne: Family, 1983. Hjørring
This family on a bench is expressed in a way that one wants to sit with them and be a part of their family. With simplicity and strength, this sculpture shows unity, but one may also see some disagreement between the children.