"Afrodite" (bronze), 1914. Hjørring

Foran Sparekassen Vendsyssel, Brinck Seidelins Gade 10, Hjørring

Den gode historie

Afrodite er den græske mytologis gudinde for skønhed og ynde. Afrodite er samtidig Ejnar Utzon-Franks hovedværk, og hans moderne klassiske version er da også harmonisk og ideel i sin udformning.

Den generte drejning af hovedet fortæller imidlertid, at der ligeså meget er tale om en ung pige, der føler sig lidt beklemt ved at blive udstillet på denne måde.

Ejnar Utzon-Frank fik sin største inspiration i den klassiske kunst. Gennem disse velkendte og velafprøvede motiver kunne han nemlig undersøge mulighederne for kunstens frigørelse fra det sete, uden samtidig at miste tilhørsforholdet til skulpturtraditionen tilbage til Bertel Thorvaldsens tid.

Ejer

Hjørring kommune, erhvervet 1974 i flg. ”Kunst i hverdagen”, Hjørring kommunes kunstudvalg 1988

Deutsch
Utzon-Franck, Ejnar: Aphrodite, 1914. Hjørring
Aphrodite ist die griechische Göttin für Schönheit und Anmut.

Aphrodite ist auch Ejnar Utzon-Francks Hauptwerk. Die etwas verlegene Drehung ihres Kopfes zeigt aber auch ein junges Mädchen, das sich ein bisschen unwohl fühlt, ausgestellt zu werden.

English
Utzon-Franck, Ejnar: Aphrodite, 1914. Hjørring
Aphrodite is the Greek goddess of beauty and poise, as well as Ejnar Utzon-Franck’s best-known work.

The shy turn of this young woman’s head indicates poise as much as it does a girl who is a little embarassed at being put on display.