"Portræt af konsul Jørgen H. Nielsen (1834-1912)" (bronze på granit), opstillet 1916. Hjørring

Svanelunden, Svanelundsvej, Hjørring

Den gode historie

Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring, skriver i Hjørring-historier nr. 1 om købmand, konsul og byrådsmedlem Jørgen Høygaard Nielsen (1834-1912):

”Jørgen H. Nielsen drev en meget stor købmandsvirksomhed, som blev grundlagt af faderen konsul Chr. H. Nielsen i 1831. Købmandsgården lå i Østergade 4.

Jørgen H. Nielsen var medlem af Hjørring byråd i 30 år. Og ud over at være en driftig forretningsmand, lagde han også kræfter i meget andet, som havde betydning for Hjørrings udvikling, og som sætter sit præg på byen den dag i dag. Bl.a. var han initiativtager til anlæggelse af Nordre Anlæg i 1871 og til anlæggelse af Svanelunden i 1878. Han var med til at etablere anlægget ved Sct. Knuds Kilde i 1904, og senere til at rejse de mange mindesten på stedet. I 1889 var han medstifter af Vendsyssel historiske Museum.

Jørgen H. Nielsens købmandsgård, og grunden med den kendte, næsten eksotiske have, blev efter hans død i 1912 solgt til ”Vendsyssel Bank”, som rev gården ned og opførte den nuværende bygning på stedet.” 

Ejer

Hjørring kommune

Deutsch
Nielsen Sondrup, Just: Konsul Jørgen H. Nielsen (1834-1912), errichtet 1916. Hjørring
Jørgen H. Nielsen war ein bedeutender Bürger im 18. Jahrhundert, und er war Mitwirkender bei der Gründung von u.a. Parks und dem Historischen Museum.

English
Nielsen Sondrup, Just: Councilman Jørgen H. Nielsen, placed in 1916. Hjørring
Jørgen H. Nielsen was one of Hjørring’s most important citizens in the 1800’s and he co-founded many public works such as city parks, and the historical museum.