"Emballage" (beton, bemalet), 2007-08. Hjørring

Banegraven / Skolegade, Hjørring

Den gode historie

Som navnet antyder, er Erland Knudssøn Madsens skulptur en form for indpakning. Kommer man tæt på skulpturen, kan man se, at betonen er støbt over en model af bølgepap. Hvad, der er pakket ind, og hvad, det skal beskyttes imod, er dog et åbent spørgsmål, akkurat som emballagen selv er en åben form.

Erland Knudssøn Madsens skulpturer er non-figurative. Deres form viser ikke hen til noget, man genkender fra virkeligheden, men er snarere indbegrebet af skulptur - en tredimensionel form, der med planer, flader og volumen indfanger et rum.

Skulpturernes titler viser derimod ofte hen til kendte begreber, som f.eks. emballage, uden at skulpturen dog bliver entydig af den grund.

Ejer

Hjørring kommunes Kunstudvalg, erhvervet 2012

Deutsch
Madsen, Erland Knudssøn: Emballage, 2007-08. Hjørring

English
Madsen, Erland Knudssøn: Packing, 2007-08. Hjørring