"Glad fisk" (bronze på granit), 1989. Hirtshals

Leret, Kystvejen, Hirtshals

Den gode historie

Hvornår er en fisk glad? Måske når den slår med halen, som Erik Heides fisk gør det her. Fisken knytter sig naturligvis tæt til Hirtshals som fiskerihavn, men man kan også se menneskelige træk i dens kropssprog, og fisken beretter dermed om en optimistisk og fortrøstningsfuld tiltro til fremtiden.

Erik Heides figurlige skulpturer har en næsten middelalderlig enkelhed over sig. Figurerne, hvad enten de er støbt i jern eller bronze eller hugget i sten, bevarer meget af materialets karakter i sig, og det færdige værk fremstår derfor med en renhed, der er en vigtig del af deres kunstneriske styrke.

Ejer

Hirtshals by / Hjørring Kommune, gave 1989 fra Skagerak Fiskeeksport A/S i anledning af Hirtshals’ kåring som Årets By, 1989

Deutsch
Heide, Erik: Froher Fisch, 1989. Hirtshals
Was ist ein froher Fisch? Erik Heides Granitfisch ist natürlich mit Hirtshals als Fischereihafen verbunden, und der optimistische Schwung der Schwanzflosse verleiht dem Betrachter den Eindruck, dass die Zukunft gut wird.

English
Heide, Erik: Happy Fish, 1989. Hirtshals
What is a happy fish? Erik Heide’s bronze fish has obvious associations to the fishing harbor of Hirtshals, and its optimistically waving tail seems to promise a bright future.