"En hilsen fra det der var, til det der kommer" (støbejern, granit), 1984. Hjørring

Vestergade / Museumsgade, Hjørring

Den gode historie

Vendsyssel Tidende beretter i 1983, at Hjørring Kommunes Kunstudvalg har ”…bestilt skulptur i otte dele hos Erik Heide på Mors. Det bliver bl.a. en vogn med stenalderpræg for at understrege områdets forbindelse til fortiden, visende hen til museet [Vendsyssel Historiske Museum, som ligger i Museumsgade bag Akseltorv].

Endvidere findes nogle pæleagtige skulpturer i granit og støbejern til at erstatte de træsplinter, der står på Akseltorv nu.”
Vendsyssel Tidende, 10.6.1983

Erik Heides skulptur føjer sig smukt ind på det lille torv mellem det gamle Hjørrings klassicistiske bygninger. Med både abstrakte og delvist genkendelige former fortæller skulpturerne, at torvet også i gamle dage var travlt, at hertil kom man agendes, her holdt håndværkerne til, og her blev der handlet.

Erik Heides formsprog er bevidst groft og videreformidler støbejernets og granittens tyngde og uforanderlighed.

Ejer

Hjørring Kommune, erhvervet 1984 med støtte fra Kreditforeningen Danmarks Fond for Særlige Formål, Hjørring Kommune, Jyske Bank og Hjørring Kommunes Kunstudvalg

Deutsch
Heide, Erik: Ein Gruß aus der Vergangenheit an die Zukunft, 1984, Hjørring
Die vielen Teile der Skulptur erzählen von der Vergangenheit Hjörrings als Handels- und Handwerkerstadt. Die Geschichte ist so wichtig in diesem alten Teil Hjörrings, nah am Museum, in dem die Geschichte der früheren Zeit erzählt wird.

English
Heide, Erik: A Greeting From That Which Was, To That Which Will Be, 1984. Hjørring
The many parts of this sculpture tell the story of Hjørring as a craft- and trade- center. This particular part of Hjørring’s history is important to the old part of town, near the museum, which tells of Hjørring’s history right from the beginning.