Bovin, Sven (1915-2000)

Udlært stenhugger, selvlært som billedhugger. Sven Bovin, der var bror til maleren Karl Bovin, overtog som 21-årig sin fars stenhuggerværksted i Frederikshavn. Hans kunst var præget af en stilfærdig naturalisme, som i sin folkelige appel var meget populær. Sven Bovin skabte således en lang række buster, skulpturer og relieffer, fortrinsvist til opstilling i Vendsyssel.

Læs mere på Kunstindeks Danmark

Deutsch
Gelernter Steinmetz, autodidaktischer Bildhauer. Sven Bovin, Bruder des Malers Karl Bovin, übernahm als 21jähriger die Steinmetzwerkstatt seines Vaters in Frederikshavn. Seine Kunst war von einem stillen Naturalismus geprägt, der in seinem volkstümlichen Appell sehr beliebt war. Sven Bovin schuf so etliche Büsten, Skulpturen und Reliefs, die hauptsächlich in Vendsyssel aufgestellt sind.

English
Formally educated stone mason, self-taught sculptor. Sven Bovin was the brother of painter, Karl Bovin. He took over the family stone masonry in Frederikshavn at age 21. His art is characterized by a quiet naturalism, which was quite popular in its time. He created many busts, sculptures and reliefs, primarily for display in Vendsyssel.

Værker i Hjørring Kommune:

"Etatsråd Jørgen Wendelboe Larsen (1880-1935)" (bronze på granit), 1940. Tolne

Ved Skovpavillonen, Bakkevej 5, Tolne Skov

Etatsraad tolne

Den gode historie

Ærværdige borgere, egnens store sønner, venner og slægtninge, man kunne være stolte af. Mindestene over datidens kendisser, meningsdannere og magthavere ses i næsten alle danske byer.

Jørgen Wendelboe Larsen (1880-1935) hører til en af det nordlige Vendsyssels centrale skikkelser i årtierne omkring 1900, og i 1940 satte Tolnes borgere ham et minde i Tolne Skov, som han i 1906 var medstifter af og formand for gennem en halv menneskealder.

I sin levnedsbeskrivelse, indgivet til Ordenskapitlet på Amalienborg 1923, skriver han således bl.a.: ” I året 1906 tilbød Hedeselskabet til fremme af plantningssagen at ville ansætte en skovrider i Vendsyssel, på betingelse af, at man ville skaffe gratis bolig og tjenestejord til denne.

Formanden for Hjørring Amts Landboforening og jeg som formand for Landboforeningen Vendsyssel købte da til dette formål ejendommen Dalgård ved Tolne St. med et tilliggende af 250 tdr. land. Da ejendommen og en del af jorden af Hedeselskabet var godkendt som passende bolig for skovrideren, berejste vi Vendsyssel og afholdt møder på passende steder, med det resultat, at vi i løbet af en måned fik tegnet aktier til beløb kr. 54.500 og ved generalforsamling den 25. juli 1906 stiftedes Aktieselskabet "Tolne Skov" der overtog ejendommen Dalgård m.v. til vor indkøbspris.

Ved generalforsamlingen blev jeg valgt til medlem af bestyrelsen og af denne til formand, hvilken stilling jeg vedblivende beklæder. Man byggede straks en bolig for en skovbetjent og en smuk pavillon. De dertil bestemte arealer er nu beplantede.

Tolne Skov er nu et yndet udflugtssted for Vendsyssels by og landbefolkning, der afholdes om sommeren store møder og fester og skoven er også et søgt udflugtssted for skoler og foreninger.
Gårdbogård den 22. maj 1923. Ærbødigst Jørgen Larsen”

Citeret fra fynhistorie.dk

Ejer

Tolne ApS

Etatsraad Tolne

Deutsch
Bovin, Sven: Beamter Jørgen Wendelboe Larsen, 1940. Tolne
Jørgen Larsen war eine lokale, bedeutungsvolle Persönlichkeit, der eine Reihe von Initiativen durchführte, u.a. die Bepflanzung des Waldes in Tolne (Tolne Skov). Als Danke dafür errichteten die Bürger Tolnes das Denkmal mitten im Wald.

English
Bovin, Sven: Representative Jørgen Wendelboe Larsen, 1940. Tolne
Jørgen Larsen was one of the area’s most influential citizens, who started a large number of initiatives, including the planting of Tolne forest. A group of citizens created this memorial in the forest in appreciation of his work.

"Trafikminister Thomas Christian Larsen (1854-1944)" (bronze på granit), 1944. Vrå

Borgergade, Vrå

Trafikminister Thomas Christian Larsen

Den gode historie

Ærværdige borgere, egnens store sønner, venner og slægtninge, man kunne være stolte af. Mindestene over datidens kendisser, meningsdannere og magthavere ses i næsten alle danske byer.

Thomas Christian Larsen (1854-1944) var trafikminister i 1909 og igen i årene 1910-13. Han var smed og husmand, da han i 1895 blev indvalgt i Folketinget for Venstrereformpartiet, der i 1910 tog navneforandring til Venstre. Fra 1900 til sin død boede Thomas Larsen i Vrå.

Efter sin ministertid udgav Thomas Larsen en række lokalhistoriske skrifter, herunder firebindsværket "En Gennembrudstid. Blade af Vendsyssels politiske Historie", hvoraf sidste bind udkom i 1934.

Ejer

Hjørring Kommune 

 Trafikminister Thomas Christian Larsen

Deutsch
Bovin, Sven: Verkehrsminister Thomas Christian Larsen (1854-1944), 1944. Vrå
Ths. Larsen stand Vrå nah, und das Dorf errichtete dieses Denkmal als Erinnerung an einen ”Sohn der Stadt”, der es geschafft hatte, an die Spitze der Politik zu gelangen.

English
Bovin, Sven: Minister of transportation Thomas Christian Larsen (1854-1944), 1944. Vrå
Ths. Larsen was closely associated with Vrå, and the town raised this memorial to one of its sons who rose to the top in politics.

"Frihedsmonument i Boleje" (granit), 1945. Lendum

Boleje, Bolejevej / Skærumvej, Lendum

Frihedsmonumentet

Den gode historie

Ole B. Nielsen, født på Kringelholt, Hørmested, og modtager af Dannebrogsordenen i 1969, fortæller i sin levnedsbeskrivelse om egnen omkring Boleje under 2. verdenskrig:

”… Der kom nu rigtig gang i modstandsbevægelsen, men utrygheden blev værre og værre. Tyskerne blev mere nærgående.

Der var særlig en gruppe på 6 mand, som havde sat sig for at opspore modstandsbevægelsen. Føreren - en lang og ranglet fyr - jeg kunne kende ham på hans manglende pegefinger på venstre hånd, har mere end en gang drevet mig rundt i min egen gård og holdt pistol eller riffel i nakken på mig og forlangte legitimationsbevis af os alle - dog heldigvis uden at træffe nogen af modstandsbevægelsen…”

Så sent som 1. maj 1945 skete der det grufulde at samme gruppe stødte sammen med en del af modstandsbevægelsen ved Boleje i Lendum, der blev åbnet ild. Og der faldt 3 af vore bedste unge.

Det var sørgeligt så kort før kapitulationen den 4. maj. Omtalte gruppe af tyskere havde måske ikke fået meddelelse om kapitulationen for de ville ikke give op, og den 5. maj kom det igen til ildkamp med modstandsbevægelsen, hvorved der blev dræbt 2 tyskere i Lendum By.

(Kilde: www.friisbach.dk/Ole-B-Nielsen-levnedsbeskri.357.0.html)

Ejer

Hjørring Kommune

Frihedsmonumentet Boleje

Deutsch
Bovin, Sven: Freiheitsmonument in Boleje, 1945. Lendum
Das Monument wurde errichtet in Gedenken an ein Zusammentreffen zwischen deutschen Soldaten und dänischen Freiheitskämpfern in Boleje in Mai 1945. Drei Dänen kamen ums Leben.

English
Bovin, Sven: Freedom Monument in Boleje, 1945. Lendum
The monument was erected in memory of a fight between Danish freedom fighters and German soldiers in Boleje, May 1945. Three Danish freedom fighters were killed.

"Dyrlæge N. Jensen (1866-1934)" (bronze på granit), 1947. Vrå

Lunden, Strømgade / Lundensgade, Vrå

Dyrlæge N. Jensen, Vrå

Den gode historie

Som i de fleste andre byer er der også i Vrå rejst buster for fremtrædende borgere. Dyrlæge Jensen var bl.a. foregangsmand i stiftelsen af Vrå Slagteri i 1929. I bogen ”Andelsslagterierne gennem 75 år 1887-1962”, hedder det bl.a.:

”Planen om at få oprettet et andelsslagteri i Vrå var blevet drøftet ved forskellige lejligheder, og dyrlæge N. Jensen, Vrå, var foregangsmanden ved virkeliggørelse af tanken. Spørgsmålet blev første gang drøftet ved en generalforsamling i Vråkredsens Landboforening i 1927, og et nedsat udvalg med dyrlæge N. Jensen som formand skulle agitere for sagen og søge det nødvendige antal svin tegnet.

Det viste sig, at planen vandt tilslutning, og efter at Vrå by havde givet tilsagn om at ville yde sit bidrag til sagens løsning, kunne der den 1,5. oktober 1919 afholdes stiftende generalforsamling.

Til formand valgtes dyrlæge N. Jensen, der havde virket så stærkt for sagen, og i januar 1931 kunne slagteriet begynde sin virksomhed med daværende bogholder J. M. Pedersen, Hadsten, som direktør”.

Sven Bovins buste kom til efter afslutningen på 2. verdenskrig, og selvom kunstneren nok ikke har kendt den portrætterede, vidner dyrlægens på en gang statelige og visionære blik om en mand, der var vant til at træffe beslutninger for almenvellets skyld.

Vrå Andelsslagteri ophørte som egentligt slagteri i 1968, hvorefter bygningerne gennem årene er brugt til forskellige forædlingsproduktioner.

Ejer

Hjørring Kommune

Dyrlæger N. Jensen profil

Deutsch
Bovin, Sven: Tierarzt N. Jensen, 1947. Vrå
Der Tierarzt N. Jensen war einer der Gründer vom Vraa Andelsslagteri (Schlachthof), der von 1929-1968 ein wichtiges Unternehmen in Vraa war. Der feste und visionäre Blick des Tierarztes zeigt einen Mann, der gewöhnt ist, Entscheidungen zu treffen.

English
Bovin, Sven: The Veterarian N. Jensen, 1947. Vrå
The veterinarian N. Jensen was the first manager of the local slaughterhouse, which was one of the important industries in Vraa from 1929 until 1968. The firm and visionary look is that of a man, used to making decisions.

Om Vraa Andelsslagteri

"Fiskermindesmærke" (granit), 1949. Hirtshals

Hirtshals kirke, kirkegården, Kirkevej 14, Hirtshals

Fiskerimindesmærke Hirtshals

Den gode historie

Indskriften under relieffet af drengen, der lægger en buket blomster, siger alt: ”Til minde om Jer - som blev derude.” I et enkelt men stærkt udtryk beretter relieffet om savn, men også om viljen til at huske og ære dem, der satte livet til på søen.

Navnene på de omkomne hirtshalsboere er hugget på stenene, der flankerer relieffet. At havet trods vore moderne tider og teknologiske formåen stadig er farligt, ses af, at der er gjort plads til flere navne end de 52, der ses nu.

Ejer

Hirtshals kirke

Fiskerimindesmærke Hirtshals

Deutsch
Bovin, Sven: Fischerdenkmal, 1951. Friedhof, Hirtshals Kirche
Der Junge legt einen Blumenstrauß am Grab eines Verwandten nieder, der auf dem Meer ums Leben gekommen ist. Die Inschrift unterhalb des Jungen deutet auf Verlust und auf die harte Realität hin, die zum Alltag gehörte: ”In Erinnerung an Euch – die da draußen blieben.”

Auf den übrigen Steinen sind die Namen der mehr als 50 Einwohner Hirtshals verzeichnet, die seit 1905 ertrunken sind.

English
Bovin, Sven: Fisherman's Memorial, 1951. Hirtshals Cemetary
The young boy places a bouquet of flowers on the graves of those, lost at sea. The inscription beside the young boy points to the loss and the harsh realities of everyday life by the sea: "In memory of you - who stayed out there".

On the other pillars you will find the names of the more that 50 citizens of Hirtshals, who have lost their lives at sea since 1905.

"Relief", 1950. Tidl. Hjørring Bio

Ikke tilgængelig

"Hvilende mammut" (granit), 1969. Hjørring

Mammutpladsen, Hjørring

Hvilende Mammut

Den gode historie

Sven Bovins hvilende mammut er urtid i let bearbejdet form. Den tunge, kluntede krop følger stenens oprindelige form, og de både godmodige øjne og stødtænderne, der pakker sig omkring snablen, vidner om et fredeligt dyr.

Sven Bovin var en mester i at føje stenens natur, og i sine dyreskulpturer fjernede han kun lige det mest nødvendige for at sten og motiv beholdt den nære tilknytning til hinanden.

Ejer

Hjørring Kommune, gave 1969 fra Sparekassen for Hjørring By og Omegn i anledning af sparekassens 125-års jubilæum

Hvilende Mammut

Deutsch
Bovin, Sven: Ruhender Mammuth, 1969. Hjørring
Bovins Skulpturen haben oft die Form des Natursteins übernommen. Nur wenig wird weggehauen, ehe das Tier im Stein hervortritt. Der Mammuth liegt schwer und unverändert auf seinem Platz und leitet die Gedanken zurück zu der Prähistorie.

English
Bovin, Sven: Resting Mammoth, 1969. Hjørring
Bovin’s sculptures are often inspired by the natural shapes of the rocks. Only a little is chiseled away before the form of the animal peers forth. The mammoth lies heavy and stable in place, and leads our thoughts back to prehistory.

"Hinkepigen" (bronze på granit), 1971. Vrå

Jernbanegade / Østergade, Vrå

Hinkepigen

Den gode historie

Sven Bovin fortalte i et interview i anledning af sin 75-års dag: ”Jeg tror nok, jeg holder mest af min hinkepige, der står i Vrå. Den fortæller om barnet – barnets positive livsforventning og fortryllende evne til at være i nuet. Hun hinker – og det er det vigtigste. Så må dagen i morgen og den i går passe sig selv.” (VT, 13.1.1990)

Ved indvielsen sagde Sven Bovin bl.a.: ”I en kunstby som Vrå burde der måske have været en mere udfordrende figur, men jeg har sammen med sparekassens ledelse valgt en mere moderat. En naturlig pige som denne vil også tage sig mere naturlig ud end f. eks. et sønderskudt Vietnam-barn.

Skulle en lastbil ved et uheld komme til at køre på skulpturen, har jeg stadig modellen og kan reparere den, men det er mit håb, at den må forblive forskånet for uheld.” (VT, 8.8.1971)

Skulpturen var forskånet for uheld indtil slutningen af 1990’erne, hvor hærværksmænd knækkede venstre ben af. Reparationen har efterladt Hinkepigen med et ”strømpebånd” om venstre lår.

Ejer

Vrå by / Hjørring Kommune, gave 1971 fra Sparekassen for Vraa og Omegn til Løkken-Vrå Kommune i anledning af sparekassens 100-års jubilæum.

Hinkepigen Profil

Deutsch
Bovin, Sven: Das Himmel-und-Hölle-spielende Mädchen, 1971. Vrå
Das kleine, spielende Mädchen ist ein Beispiel für Bovins vereinfachte Formsprache. Das Spiel nimmt die ganze Aufmerksamkeit des Mädchens in Anspruch, und die Ruhe und Harmonie, die das Mädchen ausstrahlt, erteilt der Skulptur eine ähnlich ruhige und harmonische Atmosphäre.

English
Bovin, Sven: Hopskotch Girl, 1971. Vrå
This little girl at play is an example of Bovin’s simplified stylistic language. The girl is completely engrossed in play, and the peace and harmony she exudes gives the sculpture a similar sensibility.

"Søhest" (granit), 1972. Hirtshals

Gl. Hirtshals Rådhus, Vanggårdsvej / Jernbanegade

Søhest Hirtshals

Den gode historie

Søhesten er en af havets mest forunderlige skabninger. Ikke en fisk, ikke et pattedyr, men helt sin egen.

Mange nærer nok varme følelser for det lille væsen, der har noget både magisk og eventyrligt over sig, som kom det fra en helt anden klode. I Bovins granitudgave er krøllen på halen og den lille trompetagtige trutmund udformet i hård sten, der bærer aftryk af de mange hænder, der gennem årene har klappet og aet den lille fyr.

Ejer

Hjørring Kommune

Søhest Hirtshals

Deutsch
Bovin, Sven: Seepferdchen, 1972. Hirtshals
Das Seepferdchen ist eine seltsame Kreatur des Meeres. Mit seinem Schmollmund und Ringelschwanz erinnert es an eine außerirdische Gestalt, obwohl es aus hartem Granit ist.

English
Bovin, Sven: Sea Horse, 1972. Hirtshals
The sea horse is one of Natures strange creatures. With its trumpet mouth and curly tail it seems quite extraterrestrial, even when it is made from solid granite.

"Næsehorn" (granit), 1973. Tårs

Tårs Skole, Vrejlev Klostervej 8, Tårs

Næsehorn Tårs

Den gode historie

Tung og kluntet har næsehornet lagt sig til hvile midt i skolegården. Man skal dog ikke tage fejl, de årvågne øjne ser alt.

Sven Bovin skabte en lang række dyreskulpturer, og han var især optaget af de eksotiske dyr, som vi ellers kun møder i zoologisk have eller på zoologisk museum. En mammut, en dresseret bjørn – og et næsehorn.

Måske er næsehornet lidt fremmed for hverdagen i Tårs, men hornene, pandebrasken og den brede ryg indbyder til en klatretur, og skulpturen hører naturligt hjemme i skolegården, hvor den er til glæde og gavn hver dag.

Ejer

Tårs Skole / Hjørring Kommune, erhvervet af Hjørring Kommunes Kunstudvalg 1973 for kr. 15.000 af egne midler.

Næsehorn Tårs

Deutsch
Bovin, Sven: Nashorn, 1973. Tårs
Das Nashorn steht schwer auf seinem Platz und beobachtet das Spiel auf dem Schulhof. Die Kinder können getrost auf seinen Rücken klettern, das Nashorn hat sich schon mit den Kindern vertraut gemacht.

English
Bovin, Sven: Rhinoscerous, 1973. Tårs
The rhino is rooted in place, and oversees the children on the playground. Children may safely crawl on its back, this animal became used to them long ago.

"Krokodille" (granit), 1977. Hirtshals

Hirtshals skole, Ved skolen 2, Hirtshals

Krokodille Hirtshals

Den gode historie

Krokodillen på Hirtshals Skole blev efter afsløringen i 1977 hurtigt døbt Karl Ejner, opkaldt efter daværende skoledirektør Karl Ejnar Kringelum, som efter sigende var glad for navnefællesskabet.

Sven Bovin valgte oftest eksotiske dyr til sine skulpturer, og skulle værket opstilles på en skole, var det kun en ekstra gevinst, at børnene kunne føle et lille gys i mødet med det farlige bæst!

Ejerforhold

Hirtshals skole / Hjørring Kommune, betalt af Hirtshals Skoles Kunstfond og Hirtshals Kommunes Kunstudvalg

Krokodille Hirtshals

Deutsch
Bovin, Sven: Krokodil, 1977. Hirtshals
Eine gefährliche Bestie, dennoch ganz zahm im Stein liegend. Die Kinder haben voll und ganz Vertrauen in das Krokodil, das jetzt ein geschätzter Freund geworden ist.

English
Bovin, Sven: Crocodile, 1977. Hirtshals
A dangerous beast, but it is quite gentle in stone. The children have grown quite fond of the crocodile, which has become a valued playmate.

"Harerne" (granit), 1980. Lendum

Lendum Skole, Enghavevej 2, Lendum

Harerne Lendum

Den gode historie

Harekillinger hører foråret til. De bløde bolde, der putter sig ned til jorden eller i ly af en årvågen haremor, er indbegrebet af kære dyreunger.

Sven Bovin har skabt en sød og charmerende parallel mellem skolens små tumlinger, der både skal beskyttes og lære at begå sig i den store verden, og de små hareunger, der er i samme situation.

Ejer

Lendum Skole / Hjørring Kommune

Harerne Lendum

Deutsch
Bovin, Sven: Die Hasen, 1980. Lendum
Die weichen Häschen symbolisieren den Frühling und die Kindheit. Damit hat Bovin eine Skulptur erschaffen, die als süße und charmante Parallele zu den Schulkindern dient, die sowohl beschützt werden müssen gegen die große Welt, aber auch lernen müssen in dieser Welt klarzukommen.

English
Bovin, Sven: The Hares, 1980. Lendum
These soft, young hares are symbols of spring and of childhood. This sculpture by Bovin is thus a charming parallel to the children of this school, who must learn to go out into the world, and also still need protection.

"Fiskerdrengen" (granit), 1982. Hirtshals

Kystvejen / Havnegade, Hirtshals

Fiskerdrengen

Den gode historie

Sven Bovins fiskerdreng rummer al den spænding og længsel, man forbinder med Hirtshals havn. Drengen står spejdende ud over havet, og det er nærliggende at digte historien om, hvordan han venter på en far eller en bror, der skal vende hjem fra togt, eller måske venter han ligefrem selv på af få hyre.

Bovins menneskefigurer i stilfærdig naturalisme tog oftest udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag, og hans skulpturer er i ordets bedste forstand folkelige.

Ejer

Hjørring Kommune
Skænket til Hirtshals by af borgere og Hirtshals Fiskeriforening ved dennes 75 års jubilæum 1982

Fiskerdrengen

Deutsch
Bovin, Sven: Fischerjunge, 1982. Hirtshals
Der junge Mann, der über das Meer schaut, ist eine bekannte Geschichte in Hirtshalt, wo die Menschen seit Generationen abhängig von der Arbeit am Meer sind. Bovins einfache Formsprache verstärkt den Eindruck, dass der Jüngling genau weiß, was die Zukunft mit sich bringt.

English
Bovin, Sven: Fisherman’s Son, 1982. Hirtshals
The young man who looks out to sea is a well-known part of Hirtshals’ history, where generation after generation was dependent on the sea for a living. Bovin’s simplified style reinforces the impression of a young man who knows what the future has in store for him.

"Tre generationer" (granit), 1988. Løkken

Ældrecentret Havgården, Brændingen 8, Løkken

Tre Generationer

Den gode historie

Foran Løkkens ældrecenter har Sven Bovin skabt en skulptur, der på smukkeste vis skildrer det, der optager centrets beboere og brugere: Familien. Tre generationer viser familiens nærhed og tryghed, som forstærkes af det stilfærdige, naturalistiske formsprog, som er karakteristisk for Sven Bovins menneskeskildringer.

Ejer

Havgården, Løkken / Hjørring Kommune, gave 1988 fra Løkken Sparekasse i anledning af indvielsen af plejehjemmet Havgården.

Tre Generationer

Deutsch
Bovin, Sven: Drei Generationen, 1988. Løkken
Die drei Generationen in engem Zusammenhalt spiegeln das, was am meisten Bedeutung hat für die Bewohner des Pflegeheims: die Familie, die Nähe und die Geborgenheit.

English
Bovin, Sven: Three Generations, 1988. Løkken
The closely knit family of three generations reflects the values most important to the residents of the nursing home; family, closeness, and comfort.