"Tordenkalv" (granit), 1999. Bindslev

Ved siden af Skomagasinet, Nørrebro 9, Bindslev

Den gode historie

Claus Ørntoft sagde i forbindelse med opstilling af skulpturen: ”Da jeg arbejdede med skulpturen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Tordenkalven (Fortælling af Johannes V. Jensen), som jeg hørte om for mange år siden.

Så var jeg nødt til at høre mere om ham, for navnet klistrede sig fast i hovedet. Skulpturen har ikke direkte noget med ham at gøre. Derfor hedder den kun Tordenkalv.”

Kalven er ét stort bundt indestængt energi. Den trækker benene ind under sig, spændt som en fjeder, og man får indtrykket af, at den lige om lidt springer ned fra sin plint og forsvinder ud i landskabet.

Netop bevægelsen og spændingen er vigtige omdrejningspunkter for Claus Ørntofts stenskulpturer, der netop i dynamikken synes at modsige granittens tyngde og uforgængelighed.

Ejer

Bindslev by / Hjørring Kommune. Finansieret af Bindslev Borgerforening, Bindslev Erhvervsforening, Bindslev Handels- og Håndværkerforening, Hirtshals Kommunes Kunstudvalg

Deutsch
Ørntoft, Claus: Donnerkalb, 1999. Bindslev
Das kleine Kalb scheint auf dem weg raus aus dem Stein, energiegeladen und vielleicht auch ein bißchen gefährlich. Der Künstler findet seine Inspiration in den Fabelwesen des Mittelalters, und mit wenigen Mitteln macht er die Steine lebendig zu kraftvollen Skulpturen.

English
Ørntoft, Claus: Thundercalf, 1999. Bindslev
The little calf seems to be on its way out of the rock. It is full of energy, and perhaps a bit dangerous. The artist finds inspiration among the imaginary creatures of the middle ages, and with very simple means, seems to wake the power of the natural stone to life.