Følg en kunstner

Sven Bovin

Sven Bovin, (1915-2000), er den kunstner, der i dag er repræsenteret med flest værker i Hjørring Kommune.

Han blev uddannet stenhugger og kom til at bruge sit håndværk i en lang, lang række kunstneriske sammenhænge. Han skabte både friskulpturer i granit, portrætbuster i bronze og mindestene med eller uden bronzerelieffer. Uanset motiv var hans kunst altid præget af en redelig naturalisme, hvor genkendelighed og materialets kvaliteter gik op i en højere enhed.

I sine stenskulpturer ”lyttede” Bovin til stenen og huggede de former ud, som stenen gemte på. Et af hans specialer var tunge dyr som mammutter, næsehorn og flodheste, som han fandt ved at se på de grove natursten, han havde til rådighed. Motivet blev simpelthen valg efter stenens form.

I sine portrætter var Bovin naturligvis meget mere bundet af opgaven, og han modellerede figuren op i ler eller gips, før den blev støbt i bronze. I disse værker kunne han drage nytte af sit fine håndværksmæssige talent, der gjorde det muligt at skildre både fysiognomi og karakter.

Turen kræver bil. God tur.